Indikatorer for dansk forskning og innovation 2005
 
Dansk Center for Forskningsanalyse har offentliggjort en indikatorrapport om dansk forskning og innovation, der på basis af eksisterende statistikker ultimo 2005 giver en bred vifte af oplysninger om situationen for dansk forskning og innovation. I indikatorerne indgår både tidsperspektiv og sammenligning med andre lande og regioner. Desuden belyses danske forsknings- og innovationsaktiviteters relationer til udlandet, fra ressourcetilførsler (fx EU-finansiering) til resultater (fx multinationale patenter). Kilderne til indikatorerne er CFA's databaser, herunder det danske ph.d.-register, som CFA har overtaget ansvaret for. Desuden er der fra OECD's patentdatabaser opstillet indikatorer for dansk patentering på baggrund af Peter S. Mortensens rapport om en national patentstatistik (rapport 2005/5). Endelig er der fra en række andre kilder indhentet bibliometriske og udenrigshandelsoplysninger, der yderligere kan belyse resultaterne af dansk forskning og innovation.
   
Indikatorer for dansk forskning og innovation 2005 indeholder en bred vifte af statistiske oplysninger om situationen for forskning og udviklingsarbejde samt innovation i danmark, sådan som det kan belyses pr. december 2005. Det gøres både set ud fra et tidsperspektiv og i sammenligning med andre lande.
Der gives indikatorer for:
* Hvor mange og hvem der forsker og innoverer - fx har 28% af virksomhederne innovationsaktiviteter og 17% FoU-aktiviteter.
* hvor store ressourser anvendes - fx blev der i 2003 anvendt 36 mia. kr. på FoU i Danmark, hvilket er 2,57% af BNP.
* hvordan finansieres FoU-aktiviteterne - fx betaler udlandet 11% af dansk FoU, men der går lige så meget den anden vej.
* hvilke menneskelige ressourcer er beskæftiget med FoU - fx er 28% af forskerne kvinder og knap 6% udenlandske
* hvordan spredes viden (privat - offentlig), (Danmark - udlandet) - fx har 46% af virksomhederne FoU-samarbejde med udlandet.
* hvordan er forskning og innovation spredt på regioner og andet - fx udføres 65% af FoU-aktiviteterne i hovedstadsområdet.
* hvilke resultater og effekter giver forskning og innovation - fx har Danmark flest biotek-patentansøgninger pr. indbygger.
* hvordan ser fremtiden ud - fx stiger de offentlige FoU-bevillinger i 2006 efter 5 års stagnation.
   
Se publikation:  Indikatorer for dansk forskning og innovation 2005
Tabelsamling: Tabelsamling
   
Opdateret 21-februar-2007